Når tingene tager over – Internet of things slår til herhjemme

Maskinerne overtager verden. Det lyder nok som plottet til cirka alle science-fiction film og noveller der kom ud i 80’erne og 90’erne, men nu er det altså ved at blive til virkelighed. Det såkaldte Internet of Things – eller IoT for at gøre det kort – er begrebet vi bruger til at beskrive, at alt i vores hjem efterhånden indeholder en computer og er forbundet til hinanden. Vi lever i en verden, hvor biler benytter regnekraften fra moderne computere til at håndtere ting, der før var ren mekanik – og gøre det langt bedre. Vi bruger mindre brændstof, er mere sikre i trafikken og baner vejen for fremtiden hvor bilerne kører helt uden hjælp fra mennesker. Men det er ikke kun på vejene maskinerne er ved at tage over – i hjemmet, er de intelligente genstande også efterhånden ved at være udbredte, også selvom vi måske ikke lige tænker over det. Gode eksempler på intelligente ting du kan have stående derhjemme er:

 

Intelligent Ting #1: Din Egen Robot Tjener

Du har, uden at vide det, en tjener i dit hjem lige nu. Du har faktisk flere, men du tænker bare ikke over det. Hvornår stod du sidst og skrubbede tøjet mod et vaskebræt? Det klarer vaskemaskinen for dig. Hvornår stod du sidst og skurrede opvaskebørsten mod tallerknerne? Det har du en opvaskemaskine der klarer for dig. Disse hverdagsting har allesammen lettet eller erstattet det hårde manuelle arbejde der normalt er forbundet med en dagligdag. Vi er blevet så forvænnede, at vi end ikke skænker en tanke til hvordan disse teknologier gør vores liv så meget lettere. De nyeste versioner af køkkenets mekaniske hjælpere er også intelligente og forbundet til Internettet: de advarer dig hvis de er overfyldte, opdaterer din indkøbsseddel når der mangler sæbe og kan sende dig en SMS så snart de er færdige med deres arbejde.

 

Intelligent Ting #2: Lad Der Blive Lys

Vi har efterhånden allesammen en ganske stærk refleks når vi træder ind i et mørkt rum – den højre hånd flyder ud til væggen ved siden af døren, og begynder at lede efter en stikkontakt der kan trykkes på for at få lys i rummet. Med de moderne lamper er det dog ikke nødvendigt: de opdager nemlig gennem din Smartphone hvornår du er tæt på, og tænder lyser lige som du træder ind i rummet. De kan desuden snakke sammen med din telefon, og du kan justere intensitet og farve eller endda få det hele til at blinke og skifte i takt til musikken. Teknologien har ikke kun gjort lamperne lettere at bruge, de har også givet udvidet funktionalitet: du kan eksempelvis programmere lampen i dit soveværelse til automatisk at tænde om morgenen, og langsomt øge intensiteten af lyset ind til dit vækkeure ringer. Det giver en mere naturligt opvågning og gør det lettere at komme op om morgenen.