10 ting du skal huske når du køber brugt bil

Markedet for brugt biler er stort. Der findes et kæmpe udvalg af forskellige bilmodeller og bilmærker. Det kan derfor godt virke uoverskueligt for en typisk førstegangskøber.

Denne artikel giver dig ti gode råd når du køber brugt bil.

 

Fire øjne er altid bedre end to

Tag ikke alene ud at kigge på brugt bil. Tag fx et familiemedlem eller en kammerat/veninde med. Et ekstra sæt øjne er altid en fordel.

Hvis du har en bekendt, med erfaring fra bilbranchen er det bare at invitere ham/hende med.

 

Bilens generelle stand

Start med at se den enkelte bil grundigt an. Hvordan er den vedligeholdt?

Selv de mindste buler, skrammer og ridser kan være dyre at få lavet hos en mekaniker.

Det er derfor et godt udgangspunkt at tjekke bilens generelle stand – Både udsende og driftsmæssigt.

 

Vigtige sliddele på bilen

Der findes et utal af reservedele og komponenter, som skal skiftes under en bils levetid. Det er derfor vigtigt et tjekke om disse dele slidt ned, eller om de kan klare mange år endnu.

Af vigtige dele som bør tjekkes kan nævnes hjulophæng, fjedre, støddæmpere og bremser.

 

Er dækkene i orden?

Ingen bil uden dæk – og helst et sæt gode dæk.

Det siger sig selv at dækkene bliver slidt, alt efter hvor meget der køres i bilen. Ifølge loven skal dine dæk have mindst 1,6 mm dækmønster, for at måtte køre i trafikken. Dog lyder anbefalingen på, at skifte dæk når der er mindre end 3 mm mønster tilbage.

 

Har bilen været til service?

Undersøg gerne hvorvidt bilen har overholdt diverse service. Er diverse filtre blevet skiftet regelmæssigt, og er motorolie samt gearolie ligeledes blevet skiftet. Hvis ikke bilen har overholdt sine services, kan det blive en omkostning på den lange bane.

 

Kabines stand

Bilens kabine er der, hvor du som bilist oplever og mærker bilen. Derfor er kabinens stand et vigtigt punkt.

Undersøg om der har været røget i kabinen. Er sæderne og betrækket i god stand, eller er det misfarvet og slidt?

 

En bilejers værste fjende er….

Lige udover den store økonomiske post, som en bil er, er fjende nr. ét rust. Når det først er kommet, er det svært at komme af med igen.

Specielt rust i undervognen er noget som bør tjekkes – Er bilen blevet undervognsbehandlet?

Ligeledes bør skærmkanter og dørpaneler tjekkes for rust, da dette er typiske udsatte steder.

 

Undersøg de mekaniske sliddele

Der findes mange mekaniske dele som slides i løbet af bilens levetid. Men især tandremen skal du tjekke.

Alle biler skal have skiftet tandrem – nogle modeller ved 90.000 km, nogle ved 120.000 og andre ved et tredje interval. Udskiftning af tandrem er ikke det billigste, og du bør derfor undersøg om bilens tandrems-situation.

 

Prøvekørsel af bilen er et must

Selvfølgelig skal du prøvekøre bilen. Det er her du får den bedste fornemmelse. Du kan ligeledes tjekke en række forskellige ting under kørsel. Som fx gearskiftningen og koblingen

Hold øje med gearskiftet og ind- og ud koblingen når du prøvekører bilen. Der skal gerne være en glidende overgang fra det ene gear til det andet. Der må samtidig ikke være nogle former for mislyde ved brug af koblingen.

 

Forhandl gerne om prisen

Vær ikke bange for at forhandle om prisen. Der er tale om en brugt bil, og prisen er derfor forhandlingsvenlig. Desuden har sælger typisk sat sin startpris en tand højere, så der netop er noget at forhandle med.