På ferie i smilets by

Mange af os danskere er glade for at rejse, og vi gør det da også ofte, men nogle gange er pengene ikke til det, eller også er der ikke helt tid nok til en uge i Paris. Heldigvis finder man nemt sjove og hyggelige oplevelser rundt omkring i landet, og der er heldigvis noget for alle.

 

Shopping og kulinariske oplevelser

Er du glad for at shoppe, og glad for god mad, så er Århus et godt sted at sætte kursen mod. Århus er lidt som en ulv i fåreklæder, for byen emmer af liv ligesom en storby, men går du igennem Århus’ gader mærker man ikke storbyens stress og jag, kun dens pulserende liv.

Er du for eksempel til en afslappet og autentisk stemning, så kan du tage et smut forbi Jægergårdsgade, som er kendt for sine cool specialbutikker og hyggelige caféer, eller gå en tur rundt om i byen, da der er unikke delikatesse, – og brugskunsts butikker på næsten hvert et gadehjørne.
Leder du efter et sted at spise en lækker middag, så er det heldigt, at det er super nemt at finde en lækker restaurant i Århus, hvor det både er muligt at få sprøde vegetarretter og saftige bøffer. Spisestederne der ligger op ad Åboulevarden er helt sikkert et besøg værd, men byen har også sine skjulte perler, som bare venter på at blive opdaget!

 

Kultur og natur

Er du til museer har Århus en hel del at byde på, både i historie og kunst-kategorien. Kunstmuseet Aros er altid værd at besøge, hvis ikke for deres løbende udskiftelige særudstillinger, så i hvert fald for deres Panoramic view, – altså den kæmpe regnbuefarvede kunstinstallation der pryder Aros’ tag.
Er du derimod mere til historie og arkæologiske fund, så ligger der ikke langt fra Århus midtby et af Europas nok bedste historiske museer, som rent visuelt og oplevelsesmæssigt præsenterer blandt andet vikingetiden og bronzealderen i en ikke hidtil set udstilling, som i den grad appellerer til sanserne. En del af deres faste udstilling er den verdensberømte Grauballemand, som ligger på display i deres omfattende mose-udstilling. Moesgaard har løbende forskellige udstillinger, som giver en et indblik i vores verdenshistorie, og tidligere har både Terrakotta-krigere og Colosseum stået for skud.

Er du mere til fysisk ferie, eller vil du gerne ud og opleve den midtjyske natur, så der er mulighed for kanoudlejning i Silkeborg. Du planlægger selv ruten, og du kan sejle op og ned ad Gudenåen ligeså tosset du vil, og måske bruge lidt tid i søerne der ligger omkring Silkeborg, da disse i den grad leverer når det kommer til idyllisk dansk natur.

Der er rigeligt at lave i smilets by, så om man gerne vil bruge en dag, en weekend eller måske en hel uge, så er der nok at bruge sin tid på!


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/timekiller.dk/public_html/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 353