Sådan klæder du din mand på

Foråret 2017 nærmer sig med hastige skridt, hvilket selvfølgelig betyder, at det er tid til en renovering i garderoberne landet over. Specielt mændene har jeg en fornemmelse omkring, at de på netop dette tidspunkt ville have rigtig godt af en god omgang sortering af deres gamle og slidte kluns.

Det er her I kvinder kommer ind i billedet. Jeg har ofte ladet mig erfare, når det kommer til shopping hos mændene, så går de ind i den lokale butik og køber et par t-shirts, nogle sweatere og to par kedelige cowboybukser. Det er altså på tide, at der bliver sat en stopper for den galskab. At følge en trend er ikke nødvendigvis et must, men vi kvinder kan jo godt lide at kigge på mændene, når de ifører sig klæder, der komplimenterer deres kropsform og personlighed.

For Jer kvinder har jeg derfor fundet tre items, der får Jeres mænd til at blive 10 år yngre, samtidig med de stadig ser elegante og ansvarlige ud.

Skjorten

Den vigtigste regel inden for valg af skjorte er, at man ikke udelukkende vælger skjorten pga. farven eller mønstret. Selvfølgelig er det også essentielt, at man kan lide farven eller mønstret, men det vigtigste af alt er faktisk, hvordan skjorten sidder på dig.

Hænger den langt ned over numsen, er den for stram rundt om brystet eller er skuldrene for brede, så kan skjorten være i den fineste kvalitet og farve, men stadigvæk se utrolig sjusket ud, netop fordi at pasformen er forkert. Et godt råd, når du skal købe en skjorte til din bedre halvdel, er altså, at alliere dig med en professionel, der kan tage de rigtige mål og dermed guide til den rette pasform.

Bukserne

Godt nok vil jeg gå langt for at argumentere for, at kvinden er Guds gave til manden, men det betyder jo ikke, at Gud har været nærig i sin uddeling af gaver. Jeg mener nemlig, at han har foræret mændene den mest værdifulde gave, da chino-buksen kom til verden. Bukserne har den perfekte pasform, der kan få selv den fladeste numse til at ligne en veltrænet, rund og fyldig bagdel. Denne genstand er altså et must i alle herregarderober verden over! Og kvinder husk på, at hvis I ifører Jeres mand denne buks, så er det med at holde godt fat om armen, når I er ude i offentligheden.

T-shirten

Der er desværre mange, som undervurderer de magiske kræfter, som en hvid t-shirt kan have. Det er simpelthen en livsnødvendighed at have en rundhalset hvid tee, som kan sættes sammen med et par pæne bukser, der utvivlsomt altid formår at tilføje en elegance til ethvert outfit. Hos Peak Performance er der specielt gode bud på t-shirts og poloer, som er et gennemtjek værd.

Så kvinder, tag fat i armen på Jeres bedre halvdel og få så shoppet en ny garderobe til ham!


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/timekiller.dk/public_html/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 353